Vælg sprog

Blog for the online professor

Fred i vor tid? Nøglen findes i 5 Mos 6,4-9!

18-08-2025

Hvem kan skabe fred? Næste søndags tekst er hot!

I disse timer er Zelenskyj landet i USA, og ledere fra EU er på vej. Det sker efter den varme amerikanske omfavnelse af angriberen i Ukraine. 

Hvad skal man dog tænke om Ukraines og Vestens fremtid? Jeg nok politisk mest på Mette-holdet, men min mening betyder ikke ret meget.

Næste søndags tekst, 10. søndag efter Trinitatis handler om forudsigelsen af Jerusalems fald i Luk 19,41-48. Teksten rejser en række udfordrende tanker. Vil de onde imperier altid vinde? Skal vi som de kristne dengang flygte?

Efter sommerferiepausen genoptager jeg i aften min online gennemgang af kommende søndags GT-tekst. I den indgår Israels trosbekendelse i 5 Mos 6,4-5, men den inddraes sjældent i søndagens prædikener.

I min forberedelse til i aften fik konteksten pludselig stor betydning. Evangelieteksten og verdenssituationen udfordrer vores rådvildhed:

»Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred«

Teksten fra Gammel Testamente går bag om krigen og udfordringer og udpeger det dybere individuelle kald. Freden skal skabes i ethvert mennekse ved at

  1. tro på den Ene HERREN vor Gud og ingen andre guder
  2. så du af hjertet af elske din næste, selv din fjende
  3. så du af hjertet lever det gode liv under Guds vejledning

Det glæder jeg mig til at dele med onlinedeltagerne som forberedelse til næste søndag.