I det dybe mørkes dal (Salme 23, 4)
1992 oversættelsen brød nemlig med de tidligere danske oversættelsers udtryk om at ”vandre i Dødens Skygges Dal” (GT1871) eller ”Dødsskyggens Dal” (GT1931). Dette poetiske udtryk er også bevarer i Bibelen på Hverdagsdansk (2007).
Ordet findes dog ikke i Ordbog over det danske sprog. Det er også et sammenstød mellem billedet af at vandre i en dal og så se skygger, som døden kaster. Selv om man umiddelbart kan se skyggebilleder af døden for sit indre blik er døden jo en abstrakt størrelse, der ikke kan kaste skygger. Det er mere naturligt og også mere konkret, at der er mørke nede i en dyb dal.
Vores nuværende oversættelse følger da også Luthers oversættelse ”Und ob ich schon wanderte im finstern Tal, fürchte ich kein Unglück” og derfra kom det helt naturligt ind i Christian den III’s bibel: ”Oc om ieg end vandrede i mørckhedens Dal / frøcter ieg ingen Wlycke” (se HER).
Vi har valgt at følge denne tradition i redigeringen af Salme 23,4 i Den frie Bibel.
4Selv når jeg vandrer i det dybe mørkes[a] dal,
er jeg ikke bange for noget ondt,
for du er med mig;
a: Ordet ṣalmût blev i LXX omvokaliseret som ṣalmāwet og dermed læst som en sammensætning af de to ord ṣel (»skygge«) og māwet (»død«), og denne vokalisering blev senere brugt i den hebraiske tekst.
Du kan nu hente en fagligt og teknisk set yderst velbegrundet beskrivelse af hvad dette valg handler i et essay fra 9. april: Hent den HER