Ved gudstenesten juleaftensdag læses juleevangeliet, men forinden også Es 9,1-6a. Kirkegængerne er i julehumør iblandet bekymringer om gaver, gæs eller gæster.
Så det er ikke sikkert, at de lægger mærke til den fuldstændig unike perle i læsningen fra Gammel Testamente.
De fleste præster fokuserer da også med rette på børnevenlig og letforståelig kommunikation omkring Jesu fødsel. Det er ikke dagen, hvor præsten kan gå på skattejagt i Bibelen.
Esajas har forinden fra kapitel 8 vers 23 og i de følgende vers hyldet Gud som den, der skaber lys i mørket og stor glæde. Han vil stoppe angrebet på Israel oppe i Galilæa.
Pludselig skifter profeten til en meget personligt inddragende vi-form. Han begrunder håbet og glæden med, at den lovede kongesøn Immanuel “Gud hos os” (7,14) er blevet født i denne profetiske fremtid.
Og “han kaldte hans navn” – i konteksten er det mest oplagt, at Gud her navngiver ham. Og så følger de grænsesprængende navne!
I sammenhængen formuleres håbet til den nyfødtes fødsel med formuleringer, der er et mix af titler knyttet til krig og guddommeligt farvede ord.
I navngivningen sammestilles otte naveord til fire guddommelig-militære ordpar. I de første to ordpar nævnes først noget med Gud og så noget fra krigen. I de sidste to ordpar er det omvendt først noget fra menneskelivet og så det guddommelige.
Der er imidler tid også et dybere mønster. For de tre ord rådgiver, kriger og hærfører handler om roller i krigen. Tre andre ord om Gud, evighed og guddommelige undere.
Dette mønster brydes så med stor litterær effekt. For nu kaldes en baby Far! Og en hærfører knyttes til fred.
Denne navngivning udfolder Immanuel-profetien. Sønnen, Vor Gud og Far, etablerer et verdensomspændende fredsrige (9,6; 32,17-18: Mika 5,4-5a. Zak 9,10).
Den store udfordring er at få dette oversat til fortåelig dansk.
Den nye jødiske oversættelse under ledelse af overrabiner Jair Melchior vælger at citere den hebraiske tekst og så tilføje den meget almindelige danske gengivelse:
Vi har netop redigeret Es 9,5 i Den Frie Bibel så det nu hedder:
I en note begrunder jeg dette valg: “I oversættelsen af de otte navneord bevares både ordstilling og kernebetydning, så det er muligt at studere det litterære mønster med fire sammensatte navne. Bedre dansk er »En Rådgivers Undere«, »Krigerens Gud«, »Evig Far«, »Fredens Hærchef«.”
Det er et eksempel på, at nogle oversættelser bevidst kan vælge nye fremmdartede formuleringer for at give bibellæsere en mulighed for at opdage nye dybder i teksterne,
Jeg er godt igang med undervisning i læsningerne i julen og i begyndelsen af det nye år (se mit gratis onlinekursus).
Da der er rigtig mange læsninger til søn og helligdage i juletiden, har jeg allerede nu gennemgået teksten til juleaftens dag. Det var spændende at høre deltagernes respons på min forklaring af navnene.
Jeg har fået mit kursus nævnt i pressen. Flere tilfredse deltagere er i gang med en mund-til-mund hvervekampagne i deres omgangskreds. Jeg håber, at vi bliver en god samtalegruppe med et berigende fællesskab i det nye år!
Og så vil jeg da også benytte denne anledning til en julehilsen,