Solnedgang i Utterslev Mose
I projektet Den Frie Bibel er Jens Bruun Kofoed nu i gang med at oversætte fra 1 Mos 15 og frem og jeg har fornøjelsen af at læse med som sparringspartner. Hans oversættelse af 1 Mos 18,1-15 er tilgængelig online og kan læses som forberedelse til søndagens gudstjeneste den 22. marts.
Jeg arbejder selv også med de bibelske læsninger og skriver om dem. Du kan hente mit udkast til en beskrivelse af 1 Mos 18,1-15. Den kan give dig en idé, om hvor overvældende fortællingen faktisk er. Jeg antyder også, hvordan jeg selv ville formulere oversættelsen, hvis den skulle udtrykke min egen forståelse af teksten. Vi må se, om den får indflydelse på vort redaktionsarbejde efter påske.
I den hebraiske grundtekst er teksten formuleret sådan, at den begynder i slutningen af Første Mosebog kapitel 17 med at oplyse, at Abraham er meget gammel og allerede har en søn, men også at han nu er omskåret og helt handler efter Guds vilje. Og så kommer bomben: Herren selv viser sig for ham ved egetræerne i Mamre.
Teksten benytter sig af en række stilitistiske virkemidler til at dramatisere det hele. Først fryses handlingen fast, mens Abraham ser de tre besøgende. Så løber hen til dem og tiltaler den ene af dem som Vor Herre! De kan få en smule vand og lidt brød, men må endelig blive!
Derefter løber han hen til Sara og får hende til at bage mange kg brød, mens hans ledende medarbejder skal i gang med at lave helstegt tyrekalv over de næste mange timer. Abraham serverer og stiller sig til rådighed som en anden overtjener!
Efter hektisk hæsblæsende aktivitet skifter teksten til en samtale, hvor han (vers 10) tager ordet og forudsiger, at når han kommer tilbage vil oldsagen og hans sterile kone have et barn. Den grinede Abraham af, da Gud tidligere talte om sønnens fødsel, og nu griner Sara af det, mens hun lytter med bag ved teltdugen.
Men det er jo Herren der taler, og han ved alt om, at hun griner indvendigt. Herren korrigerer hende og fortælleren forklarer fuld af medfølelse, at hun da forståeligt nok var bange for at vedgå sin manglende tro på underet.
Evangelieteksten er Marias lovprisning af, at Gud har gjort så store ting med hende. Denne fortælling kan sætte ord på, hvor dramatisk det er at skulle føde Guds søn ved et under, og hvor stærk Marias tro var.