DEN NYE OVERSÆTTELSE AF JOB 42,6
Jeg har fået en kronik i Kristeligt Dagblad i dag (HER) og jeg har skrevet om nyheden på Facebook (HER)
MIN EGEN OVERSÆTTELSE MED BEGRUNDELSE ER FØLGENDE:
Job 42,5 Jeg havde hørt om dig i den mundtlige fortælling[note: Hebraisk har *lᵊšēmaʕ-ʔōzen* >>til ørets hørelse<< der kan være overleveringen eller blot tilfældige udsagn.],
men nu har jeg set dig med egne øjne..
42,6 Derfor stopper jeg [note: *ʔemʔas* bruges her uden genstandsled ligesom i Job 7,16. Hvis der tilføjes et genstandsled kan verbet oversættes “Jeg forkaster/foragter” og Job kan så hae tænkt på sit krav om at få ret over for Gud i en retssal; alternative tolkninger går på at han implicit gør sig selv eller sine ord til genstand. Så enten ædes Job op af sit selvhad. Eller han forkaster desværre hele sit forsvar for at retfærdige godt kan lide uskyldigt .]
og jeg finder trøst i lidelsen[note: Ordret: >>over støv og aske<<.]