På 3. søndag efter trinitatis (den 21. juni) er teksten Es 65,1-2 (DFB)
I Esajas’ Bog har folket lige spurgt, om Gud bare opgiver at hjælpe (64,12). Nej, fortsætter profeten nu, men det kan godt få sin vilje og blive fri for ham!
Arme den, der slider sig løs fra Guds udbredte arme!
I teksten fra Es 65,1-2 beskrives en gruppe, som ikke spurgte, søgte efter eller bare kaldte på Gud og dog fandt ham. Det skildres nærmest, som noget Gud lod passere. Han tillod dem at søge og finde.
Det var ikke så svært endda. Han behøvede kun at sige: Se her er jeg. Det er højdepunktet, som markeres med et direkte citat af Guds eget udråb: hinnēnî hinnēnî ’Se mig! Se mig!’ . Det er den eneste gang i hele Gammel Testamente, at dette udtryk gentages. At se Guds nærvær skal bankes ind.
Her over for skildres så det genstridige Israels folk, som Gud dagen lang rakte sine hænder ud efter. Han fiskede virkelig efter dette folk. Men det gik sin egen vej.
Fælles for de to grupper er, at de ikke gør noget. Folkeslagene søger ikke Gud, folket derimod gør ikkke det gode og foragter Guds opsøgende indsats!
Teksten er dermed en perfekt illustration af Faderen i lignelsen om de to fortabte sønner (Luk 15,11-31).
Læsningen af teksten er illustreret med Brug Bibelen (https://brugbibelen.dk/). Den viser Guds rolle (med gult), hvad begge grupper ikke gør (med blåt), den passive “laden sig finde” (med lyserødt) og så Guds udbredte arme dagen lang (med grønt).
Det sidste er pointen – folket er selv ude om det, når de fravælger Guds gode vej.
De kan bare lytte til ham – og lære af folkeslagene.
Du kan logge ind på Brug Bibelen og se min læsning af Es 65,1-2 ved at trykke på knappen til højre i farvepanelet.
Jeg har i mange år arbejdet sammen med IT udvikler Christian Maymann. der også har implementeret The Online Professor brandet. Han udvikler Brug Bibelen sitet til hjælp for bibellæsere, men det kan også give en hjælp til teologistuderende og præster.
Sigtet har fra begyndelsen været at gøre Den Frie Bibel mere tilgængelig og jeg er selv med til at teste og bidrage til søndagens læsninger fra Gammel Testamente. Professor Jens Bruun Kofoed er også med på brugersiden og vil bidrage til faglige dryp fra oversættelsesarbejdet.
Dette redskab vil blive brugt ved sommerbibelkurset i Emdrup Kirke i begyndelsen af juli. Vi arbejder sammen om fem tekster fra Gammel Testamente som bruges ved sommerens gudstjenester.
I et døgn fra fredag aften den 3. juni til lørdag den 4. juni arbejder vi med De ti Bud, profettekster og Prædikerens Bog kapitel 3. Vi forbereder en prædiken sammen.
Jeg selv sige noget om, hvorfor Brug Bibelen er højdepunktet i min karriere som underviser i Gammel Testamente i 50 år.