En gang i mellem får man et emne, som man ikke ellers ville have talt om. Det tager tid at forberede, men heldigvis kan man også blive klogere af det.
Det er sket for mig i forbindelse med at jeg skal holde et foredrag i Nordvest LMU den 5 februar over dette emne. Der kommer en masse unge mennesker, som jeg håber vil have mange spændende indlæg under 20 spørgsmål til professoren.
Jeg tager afsæt i Areopagos talen, der blev læst ved folkekirkens gudstjenester den 1. februar (Søndag Septuagesima). I det græske miljø i Athen taler Paulus om både det ene menneske og alle folkene, der må søge Gud (ApG 17,25-29).
I Gammel Testamente fortælles om en emmigrantfamilie på tålt ophold i en fremmed kultur (Jos 24,2-4. 1 Mos 12,2-4). Folkene blev spredt (1 Mos 11,6-9), men en udvalgt person skulle blive til stamfar til nationer (1 Mos 12,1-3). Her har både person og nation et ansvar for at følge Gud (5 Mos 29,17).
Det er ikke nemt at skelne mellem husstand og storfamilie, men se min oversigt.
Guds folk fik et landområde for at kunne mødes til gudstjeneste (2 Mos 34,23-24) og det lever under Guds velsignelse og forbandelse som folk (5 Mos 28). Der er en vision og et kald til dette folk (Es 2,2-5. Zak 2, 14-17).
Individet lever i husstanden under De Ti Ord som ”husregler” for familieopdragelse (20,3-6). Individet har både et individuelt ansvar (Ezek 18,2-4) men også et ansvar som en del af folket (Neh 1,5-10).
Der er mange eksempler på, at Gud dømmer autoriteter og folkeslag (Job 12,17-25), men den enkeltes livsforløb kan være uforklarligt (14,1-6). Guds nationale respons kan bedst illustreres ud fra Jeremias’ pottemagerlignelse (Jer 18,7-11).
Som oplæg til en diskussion om den moralske udfordring til personer og nationer bør man overveje forskellen på at indsætte en ny diktator for at få mere olje eller at befri et kontinent fra en diktator, der myrdede millioner.
Jeg vil også bruge min model for Guds vejledning på tre niveauer, min Tredækker model. Den kan bruges til at udforske vor rolle i postkristne samfund som Guds børn, som autentiske kristne og som medborgere ud fra de bibelske normer.