Lignelsen om den rige mand og Lazarus handler om at give Guds brød videre til dine nærmeste! Læst i lys af Es 58,5-12 og temaet fra Første Johannes' Brev er det virkningen af Guds radikalt forandrende kærlighed, der er den revolutionerende drivkrat til at kunne være brødet for din næste.
Jeg kommer til at tænke på navnet på den store tyske nødhjælpsorganisation Brot für die Welt, når jeg læser teksterne til Første søndag efter Trinitatis. For hvad er egentlig kernen i næstekærlighed? Det er ikke genhusning af hjemløse og ikke engang behovet for maduddeling, men hvordan Gud kan blive brødet til dine nærmeste!
I en vejledning for præster har jeg læst at fokus i Es 58 er, at du skal give husly til hjemløse. Men husly og ejendom og tøj er en luksus i sammenligning med menneskets basale behov, som er at blive mættet. Man kan overleve under åben himmel, og der vil altid være brugte pjalter, som man kan få. Men man dør uden mad. Og man er fortabt uden evig føde!
Det er derfor, at lignelsen om den rige mand og Lazarus bare tager afsæt i at den fattige Lazarus blot ønskede at få del i madspildet fra den rige mands luksusliv før han døde af sine sår. Det er baggrunden for fortællingen om den riges evige sult. Han fik ikke livets brød.
Den rige kunne heller ikke give livets brød til sine brødre, fordi han ikke kendte Moses og profeterne. Aktualiseret til næste søndag, så havde de ikke læst Es 58,5-12.
Esajas 58 handler om fasten. Den livsændrende faste er ikke at pålægge sig selv byrder, men at bryde med gudløsheden. Når Gud knækker ondskaben får det betydning for dig, for du "rækker den sultne dig selv" (Es 58,10).
Og som i Johannes' brev er urkraften til det intet mindre end Guds kærlighed. For Herren vil "mætte din sjæl i afsvedne egne" (Es 58,11).
Det giver i hvert fald mig blod på min mission i Ethiopien og til hele verden!
Han gør OS til Guds evige brød til verden!
Salme 24 til første søndag i Advent
25-11-2024
Jeg skal prædike ved en Gudstjeneste Plus i Emdrup Kirke 1. december. Jeg medvirker i vort rytmiske kor og vil forkusere på at hylde Kong Kristus ved kirkeårets start.
Du kan se min prædikenforberedelse over SALME 24: KLIK HER
Salme 24 kaldes ofte en portliturgi, fordi salmen stiller spørgsmålet om, hvem der kan få adgang til Guds tempel. Det første svar er, at templet er tomt, hvis vi ikke hilser og hylder HERREN som vor ærede konge! Det er en fuldtonende hyldest til HERREN som vor skaber, som vi ønsker at hellige i hånd og hjerte. Først og fremmest søger vi dog ind i HERRENS nærvær som en Jakob, der kæmper for at få Guds velsignelse (1 Mos 32,30). Vor adgang til at hylde HERREN i hans hus og søge ham der (Sl 24,6) er en velsignelse, som vi kun kan opnå gennem den retfærdighed, som hans frelse giver os (24,5).
