Salme 19 hylder himlens tale om Gud. I første del brænder solens daglige glød igennem som et overvældende billede på Guds ord!
En gang imellem kan det tage lidt tid at finde sammenhængen imellem de tekster, der læses ved søndagens gudstjenester. Søndag den 12. oktober, 17. søndag efter trinitatis, er et godt eksempel.
Tankegangen i Sl 19,2-7
I første omgang er udfordringen af finde ud af, hvad GT læsningen handler om. Jeg har tidligere haft svært ved at forstå tankegangen i indledningen til Salme 19.
Tankegangen er kort fortal at det strålende dagslys vidner om Guds tale til os. Teksten handler om den himmel du og jeg kan se til daglig, ikke hele universet. Den forkynder Gud gennem skiftet fra dag til nat, og det gør den uden et eneste ord.
Det er fordi solen går op og ned på hele jorden og lyser den igennem med sit glød. Den er glad som en brudgom efter sin første nat sammen med bruden!
Alt det bruges som et billede på ordet og dets personlige betydning i resten af Salme 19.
Den tekstnære oversættelse af Sl 19,2-7
Nu har jeg revideret oversættelsen af Sl 19,2-7 i Den Frie bibel, og indledningens ansats giver stor mening.
Tråden i teksten kan følges i den oversigt, som jeg gennemgår i detaljer for deltagerne på aftenens onlinekursus:
Bekendelsen til HERREN og hans kritik af selvpromovering
I Ef 4,1-6 er bekender Paulus den ene sande HERREN Kristus. Han er som solen - tænk "Du soles sol fra Bethlehem" fra "I al sin glans nu stråler solen".
Det er straks vanskeligere at finde en direkte forbindelse til en helbredelse på en sabbat og en kritik af folk der ved gudstjenesten vælger de øverste pladser i Luk 14,1-11.
Men Jesus er selvfølgelig Herren og har ret i sin kritik! Måske er den mest tekstnære prædiken ind i tidens ånd, at kristendom har et alternativ til menneskets skadelige selviscenesættelse!
En gang imellem kan det tage lidt tid at finde sammenhængen imellem de tekster, der læses ved søndagens gudstjenester. Søndag den 12. oktober, 17. søndag efter trinitatis, er et godt eksempel.
