Anledningen er lidt speciel.
Jeg er jo bibeloversætter for Den Frie Bibel og har i den anledning meget tit brug for at slå op i Ordnet for at undersøge et ords nutidige brug og betydning, og om der er et andet ord i nærheden, der bedre dækker det hebraiske.
Men Ordnet er lukningstruet! Jeg fatter ikke, at et enigt kulturudvalg kan have så ringe føling med sprogkulturen. Håber godt nok, at der er nogen som tager sig sammen ved finansforhandlingerne.
Vi har brug for Ordnet i Den Frie Bibel, og jeg vil vædde på at Bibelskabets gode folk også bruger den meget flittigt. Sikkert også Jair Melchior og Hanne Bubandt til den jødiske oversættelse.
Det er afsluttende salut i kommentaren i KD.
Anledningen til en formulering er, at kommende søndags tekst i Es 44,22 har formuleringen:
Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky,
dine synder som et skylag.
Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig.
Herrens løskøbelse af folket er en invitation til at komme hjem, endda at omvende sig.
Og det ord bruger jeg så for at massere sprogmusklerne hos de KD læsere, der går i kirke og hører teksten læst op.
Mandag aften, da jeg gennemgik teksten, var der flere at mine kursister, der gjorde mig opmærksom på, at synstilgivelsen er som et skylag, der opløses, eller en tåge der letter. Af en eller anden grund har jeg bare tidligere hørt det som om skyerne dækker synden.
Ordet løskøbelse bruges i vers 22, 23 og 24, og det var bestemt det ord, som de fleste kursister ville fremhæve som et vigtigt tema for en prædikant på næste søndag.
Det er ellers et morsomt tekstvalg. Vi hører ikke indledningen til et nyt underafsnit, som begynder allerede i Es44,21, der insisterer på at Gud aldrig glemmer sin tjener Israel. Det skal de huske på, for han er løskøber.
Til gengæld hører vi så begyndelsen på et helt nyt afsnit i bogen. Es 44,24-28 er indledningen til den store Kyros profeti, der jo fortsætter helt frem til Es 45,7 og så følges op af skabelsestemaerne i Es 45,8-13, der er yderst relevante for Løskøberens præsentation af sig selv som Skaber (Es 44,24).
I teksthenseende to vidt forskellige dele. Hvis en student havde foreslået det for mig, ville jeg starte med en meget lav karakter.
Men de afskårne tekststumper har selvfølgelig hver for sig en stærk forkyndelse! Lidt groft sagt er Kyros som genopbyggeren en forløber for Kristus helbrederen, som så ydermere også er vor tilgivende Gud!!!
Dårligt fortolkningsarbejde kan afføde mægtige prædikener!
For tre uger siden handlede teksten om Jobs løskøber og jeg havde selv fornøjelsen af at kunne tage afsæt i denne tekst i forbindelse med mit foredrag om Jobs trøst i Gilleje et par dage senere.
Den rigtige oversættelse kan være en kilde til stor trøst!
Det er spændende at inddrage Jobs trøst i forbindelse med Esajas’ forkyndelse om løskøberen, der taler til genopbyggeren af Jerusalem.
Jeg sendte min ordnet kommentar i en første udgave, hvor jeg brugte ordet “løser” som eksempel. Den udgave kunne debatredaktøren også godt lide, men det fik jeg først besked om i går, hvor Job 19,25 ikke er relevant. Jeg fik så heldigvis lov til at bruge Es 44 i stedet.
Hvordan jeg gør det, kan du læse om, når kommentaren udkommer.
Jeg nævner i den oprindelige kommentar at kirkegængere den 5. oktober kan høre Job 19,23-27a læst op. De vil høre at “min løser lever”, og så skrev jeg:
“De tænksomme vil så undre sig over betydningen af ”min løser lever”. Er det min problemknuser? En, der løser gåder for Job? Eller løser han noget op? Måske i vand???
Ordet løser citeres stadig på nogle meget kirkevante menneskers gravstene, og mangen præst vil sikkert slås for ordet. Kloge mennesker som min kone kan måske også få ideen om, at det nok har noget at gøre med en løsesum. Men hvad med dem, der ikke er så imponerende godt hjemme i Bibelen?
Og det sjove er jo, at dette ord først blev indført i bibeloversættelserne i 1931 og så overlevede i 1992, men spørg lige næste generation om, hvordan de vil finde ud af betydningen!
Ordnet har selvfølgelig ikke dette ords betydning. Og det er netop pointen for bibeloversætteren – findes det ikke i Ordnet, findes det ikke i dansk, i hvert fald i den udgave af sproget, som skal bruges af næste generations bibellæsere! Og et opslag i Ordnet viser også at andre kirkelige fagudtryk som genløser, forløser og lignende heller ikke er kurant hverdagsdansk.”